Fem nemme måder, hvorpå du kan opdatere dit nuværende køkken

Annonce

Hvis du ønsker at opdatere dit hjem, men måske ikke har det største budget til det – og samtidig ønsker at træffe bæredygtige valg, er køkkenet det område, hvor du kan få mest valuta for pengene. Køkkenet er hjemmets hjerte – det er det rum, der bruges allermest, og hvor vi mødes med vores kære. Det er også her, du kan blive inspireret til at lave lækre måltider, og derfor kan et funktionelt design gøre en stor forskel i hverdagen – og også for værdien af ​​din bolig. Du behøves dog ikke at bruge et enormt og uoverskueligt beløb for at give dit køkken et løft, specielt ikke hvis dit nuværende køkken er helt acceptabelt, blot lidt dateret eller ikke så hyggeligt. 

Du skal bare være lidt strategisk og kreativ, når det skal have en kærlig hånd, men så kan du også gøre det både funktionelt og inspirerende. Herunder kan du finde fem nemme måder at gøre det på.

Mal eller lakér dine skabe

Ja, dette er den helt åbenlyse og ligetil måde, hvorpå du kan opdatere dit køkken. Hvis det allerede har de helt gode træskabe, men du hader den daterede farve, så kan du altid overveje at male dem i stedet for at købe helt nyt køkkeninventar. Du kan også vælge at få foretaget lakering af køkkenlåger, da det både vil forlænge lågernes holdbarhed, samtidig med, at de får en rigtig flot overflade. Du kan, uanset om du vælger lakering eller maling, for eksempel vælge en klassisk hvid, en blød lysegrå eller prøve et tofarvet look. Her er det kun fantasien, der sætter grænser.

Opdater din belysning

En forholdsvis lille opfriskning, der kan opdatere køkkenets udseendet og generelt følelsen af rummet, samtidig med, at det også vil gøre det meget nemmere at arbejde i, er en opdatering af belysningen i køkkenet. Her kan du kigge efter moderne, men billige lysarmaturer i dine lokale boligbutikker, eller du kan gå på jagt online. 

Giv køkkenet mere visuel plads

Hvis du bare fjerner nogle af dine overskabe, kan dette være med til fuldstændig at forvandle køkkenet. Det vil komme til at føles lettere, mere moderne og måske endda mere funktionelt. Her kan åbne hylder være en fantastisk måde at vise dine flotte kaffekopper eller dine fine tallerkener frem – og det kan du gøre sammen med ting som kogebøger, serveringsfade og friske krydderurter. Det kan hertil være en god idé at investere i tallerkener, kopper og glas, der alle er i samme farve og form, da det vil føles mindre rodet, når det står ude i det fri.

Tilføj fliser på køkkenets bagvæg

Tilføjelse af fliser på køkkenets bagvæg kan gøre underværker for det personlige look i dit køkken. Det føles samtidig også mere moderne, selvom du egentlig “bare” tilføjer hvide eller turkise metrofliser, der matcher det gamle køkkeninventar. Du kan også gøre det endnu sjovere ved at gå efter mønstrede keramiske fliser.

Giv køkkenet et strejf af elegance

For at forstærke udtrykket i dit nuværende køkken, kan du også blot tilføje elegante eller uventede dekorative detaljer til det. Det kan være i form af et kunstværk, en lampe på bordet, et antikt spejl, kobbergryder- og pander eller en sølvbakke til at sætte al madolien på. Dette er også nem og simpel måde, hvorpå du kan opdatere dit nuværende køkken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *