3 tips til en hurtig forvandling af værelset

Annonce

Vi vil alle gerne bo i et smukt hjem, men tanken om at skulle indrette det påny og finde på nye idéer kan være en smule uoverskuelig. Det er nemlig bestemt ikke alle, der er født med en naturlig sans for indretning, og det kan være svært at vide, hvor man skal begynde. Vi vil derfor gerne komme med tre af vores bedste tips, der kan bidrage til at forvandle et værelse i dit hjem hurtigt og nemt. Hvad enten det er din stue, dit soveværelse, børneværelset eller entréen, der mangler en opfriskning, så tilbyder vi her nogle gode råd, der kan få værelset til at fremstå smukt og stilbevidst.

 

Mal radiatoren

Maling gør en kæmpe forskel i indretningen, da eksempelvis en nymalet væg kan give et værelse et helt nyt udtryk. Det er dog også et lidt større projekt at kaste sig ud i en hel væg, fordi alle møbler skal fjernes fra væggen, og der skal tapes af omkring væggen. Det er samtidig også et stort skridt at tage i sin indretning, fordi en hel væg er meget fremtrædende i et rum, og det er vigtigt, at man vælger den rigtige farve. Du kan derfor starte i det små og male radiatoren i en bestemt farve, der komplimenterer resten af indretningen. Her opnår du en stor effekt, men for en meget lille indsats. Du skal blot huske, at du er nødt til at bruge særlig radiatormaling til projektet, da en sådan maling netop er skabt til høje og svingende temperaturer.

 

Brug tekstiler

Tekstiler er en hurtig og nem måde at give et værelse et nyt udtryk, da det ikke kræver særlig meget af dig, og det tilfører en form for varme og hygge til et rum. Du skal blot anskaffe dig et par nye puder, et blødt gulvtæppe og eventuelt en plaid, og så handler det egentlig bare om, at du skal placere tekstilerne de rigtige steder i værelset. Du kan med fordel placere flere gulvtæpper i samme farvenuancer i det samme værelse, så du på den måde skaber mindre zoner i rummet, men samtidig fastholder den røde tråd. Du kan også gå en anden vej og købe et sæt nye gardiner i en særlig farve, der passer ind i indretningen. Hvis du går efter et elegant udtryk, kan du vælge gulv til loft-gardiner, og hvis du går efter et mere let udtryk, kan du vælge lyse og luftige sommergardiner.

 

Genbrug er guld

Hvis du gerne vil forvandle et værelse i dit hjem, er det ofte ikke kun tiden, der begrænser, det er højst sandsynligt også budgettet. Derfor kan det være en god idé at bruge bare en enkelt dag på at besøge diverse genbrugsbutikker, gå på loppemarked eller høre venner og familie ad, om de har gammelt keramik, gamle vaser eller andre nipsting, de ikke bruger længere. Således vil du få en masse nye elementer ind i værelset, der kvikker rummet op og giver et friskt pust, uden at have brugt en formue på det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *